Skal vi skele bare en lille bitte smule til, hvad der sker i USA (og det plejer vi jo at være godt tjent med), så bliver Twitter det næste sociale medie, som danskerne tager til sig – og som kan hamle op med facebook måske?
Hvis du microblogger på Twitter, så mød mig på www.twitter.com/mettewill.
Ses
Hej Mette. Der er ingen tvivl om at Twitter er det helt store buzz-word lige i tiden, og i min profesionelle omgangskreds er det meget større end Facebook.
Så ja, jeg er med på twitter
http://www.twitter.com/larsbachmann
Ja, det er jo egentlig sjovt nok, at Twitter af mange opleves som meget brugbart og professionelt. “Sjovt” fordi man har sølle 140 tegn at gøre godt med. Hvem sku ha troet det? Men det er rigtigt nok – der er god dynamik, og det er vældig sundt at skulle begrænse sig til 140 tegn!
First of all – tillykke med bloggen.
Det er jo Godmother of all web 2.0 og af mange blevet spået til et være et døende medie, men jeg vil da følge dine betragtninger her.
Så til Twitter. Det “sjove” er at Twitter vist nok er et ældre medie end Facebook. Jeg hørte i hvert fald om det før Facebook, og jeg var relativt tidligt på færde der.
Men i modsætning til Facebook, har Twitter holdt sig tæt til konceptet hele vejen igennem, og det kan vise sig at gi’ pote nu hvor flere og flere inaktiverer deres facebook-profiler og dropper det igen pga. støj og irrelevans.
Har du i øvrigt hørt om nanoblogging? Her har du kun et (1) ord at gøre godt med pr. post….
Nå… Glæder mig til at du skriver om sociale nichemedier her på bloggen!
Hej Mette
Fin blog du har fået strikket sammen..
Også til dit spørgsmål: Er du på Twitter? Ja da: http://twitter.com/dotseo
Twitter er langt mere interessant i mine øjne, fordi man får alt det gode fra facebook, og slipper for alt det overflødige tidsspilde…
Tillykke med at du har fået dig en weblog – og at du er kommet på Twitter.
Potter
Tak til jer for aktiv medvirken på bloggens første dag “live” – det varmer altså
Jeg har altid elsket blogs og vil gøre mig umage for at passe og pleje den her!
Twitter? Jeg har været med siden 2007, men var ret alene indtil for 4-5 måneder siden.
Jeg er der med http://twitter.com/SEOLEX og med http://twitter.com/rosenstand
Har ENORM glæde af det! Netværker, spørger og svarer og meget mere.
Hej Mette
Fik et tip om bloggen fra @Rosenstand.
Jeg har været på Twitter i lidt tid og følger kun nogle få personer. Og selvom det er folk med forstand på onlinemarketing i forskellige afskygninger, så synes jeg, at der er rigtig langt mellem snapsene.
Det ene øjeblik skriver en person, at andre gerne må tage sig sammen og holde sig til relevante emner – og næste dag skriver samme person, at nu har vedkommende XXX followers eller har drukket en kop te.
Når man skaber et personligt brand, skal der selvfølgelig være en god del personlige ting med i Twitter, men det virker som om, at folk stadig famler lidt rundt og føler sig tvunget til at skulle skrive noget Y gange om dagen.
Så efter min mening er der på nuværende tidspunkt for meget støj til, at jeg vil betragte det som brugbart, men jeg er selvfølgelig med (@speiermnn) for at følge udviklingen.
Facebook indeholder også vældig meget støj, men det bruger jeg kun til personlige formål, så der forventer jeg til gengæld ikke andet.
Så indtil videre er blogge mit foretrukne medie – i det medie er der større tendens til, at folk tænker før de taler.
God fornøjelse med både bloggen og på Twitter.
- Johnny Speiermann
Jeg tror i virkeligheden, vi er mange, der famler rundt, får afprøvet meget forskelligt og truffet nogle beslutninger om, hvordan vi vil bruge det. Sådan skal det være
Nu er det jo en lidt speciel og snæver kreds, der foreløbig har skrevet på bloggen her. Jeg kan fortælle jer, at ude blandt marketingfolk generelt, er det kun en lille andel, som bruger Twitter. Og nogle har faktisk aldrig hørt om Twitter endnu.
I går morges blev jeg fx mødt med kommentaren: “Mette, hvad er det for noget underligt noget, du snakker om på nettet – Twitter, hvad er det?”
I mit næste e-nyhedsbrev, som går ud til knap et par tusind af disse “almindelige marketingfolk”, sætter jeg fokus på Twitter og giver et par tips til at komme godt i gang.
Så må I andre bære over med, at det ved I godt i forvejen
.
Tilmed evt. e-nyhedsbrevet her:
http://www.marketinguddannelse.dk/Tilmeld-e-nyhedsbrevet-Tips-&-Tricks-til-din-markedsforing.html