Twitter-bølgen er over os. Dette såre simple sociale netværk er for alvor ved at blive mainstream i Danmark. Du kan med fordel bruge Twitter til at fremme din forretning og karriere. Her får du 5 tips til at komme godt i gang – eller komme godt videre. Og du får mulighed for at twitte med andre marketingfolk.
Hvis du ikke kender Twitter allerede, så får du lige en hurtig introduktion: Twitter er en såkaldt microblog. Du kan skrive beskeder på max 140 tegn. Det minder om facebook’s statusmeddelelse, men det går lynende stærkt! Du skal oprette dig på www.twitter.com for at være med, og det er ganske gratis.
På Twitter kan du følge forskellige mennesker og virksomheder, som du synes er interessante – og de kan følge dig. For mange er Twitter blevet et afgørende værktøj til at holde kontakt, udveksle holdninger og skabe nye kontakter.
Her er en fin lille intro-video om Twitter:
Twitter ER bare så simpelt et værktøj. Men lige så simpelt som det er at bruge – lige så svært kan det være at komme godt i gang. Fidusen ligger i at finde de rigtige mennesker at følge. Er du fx interesseret i et professionelt netværk inden for markedsføring – ja, så skal du finde frem til de folk, som twitter intelligent om netop markedsføring.
Du kan vælge at bruge en service som Mr. Tweet, hvor du får forslag til, hvem du kan følge inden for dit interesseområde.
Du kan også lægge din Twitter-adresse som svar på det her indlæg og dermed få kontakt med andre marketingfolk, som abonnerer på e-nyhedsbrevet Tips og Tricks til din markedsføring og/eller læser denne blog.
Find også gerne mig på www.twitter.com/mettewill. Jeg twitter selv om markedsføring og vil gerne udvide interessefællesskabet.
Selvom der er eksempler på virksomheder, som med succes twitter på ”corporate” vis, så er det generelt en fejl. Twitter handler om kommunikation menneske til menneske. Ikke om at RÅBE om sine produkter fra en eller anden diffus platform.
Betyder det, at du ikke kan bruge Twitter i din markedsføring og med din organisations navn? Nej, slet ikke. Når jeg er aktiv på Twitter som ”Mette Will” så aner kun inderkredsen, hvad det handler om. Jeg kunne nok med fordel blive aktiv som ”IBC Marketing”, så folk lettere kan afgøre, om det er noget for dem at følge mine tweets.
Pointen er under alle omstændigheder at holde tonen personlig. Tweets skal ikke bare være en endeløs række af links og PR-meddelelser – sådan nogle melder jeg selv hurtigt af igen! De stærke Tweets har personligt indhold og en åben og ærlig dialog med andre mennesker.
Det er bare så ærgerligt at skulle starte på Twitter og så opdage, at ens navn eller virksomhedens navn er optaget. Derfor en anbefaling herfra: Gå ind på www.twitter.com og opret en konto i dit og eventuelt virksomhedens navn nu. Det er gratis.
Hvis du skal bruge Twitter professionelt, så er det sikkert nødvendigt, at du kan have Twitter med dig. Du kan vælge at bruge Twitters mobile website. Eller bedre endnu: Hvis du er heldig nok at have en iPhone, så har du adgang til et væld af Twitter services.
Jeg har ikke selv iPhone, men fra pålidelig kilde hører jeg, at Tweetie skulle være en helt suveræn Twitter client med masser af stærke features som fx mulighed for at håndtere multiple Twitter-konti, adgang til komplette brugerprofiler og avanceret navigation i dialog og tråde.
Der kommer i øjeblikket mange nye værktøjer til at tracke din aktivitet på Twitter. En af dem jeg godt kan lide er Tweetburner. Hvis jeg posterer et link på Twitter, så vil jeg godt vide, hvor mange der klikker på det.
Hvis det er et link til mit website eller min blog, så kan jeg selvfølgelig bruge Google Analytics. Men hvis jeg linker andre steder hen, så vil jeg også godt kunne følge trafikken. Og så er der lige problemet med, at URL’er kan være lange, og vi har kun at have 140 tegn at gøre godt med.
Her er Tweetburner et godt værktøj. Med Tweetburner kan du både forkorte URL’er, og du kan tracke click-throughs – også til websites, der ikke er dine.
Hent netop udgivet white paper af Christian Bogh fra Rescu Kommunikation (PDF)
Hvis du vil i forbindelse med andre, der interesserer sig for markedsføring, så læg evt. din Twitter-adresse som svar på det her indlæg, så vi kan finde hinanden.
Du kan finde mig på www.twitter.com/mettewill – og dermed også andre marketingfolk.
Godt indlæg Mette. Hilsen en der selv har taget Twitter til sig, og syntes det er et fantastisk medie
http://twitter.com/larsbachmann
Jep, jeg er også ved at finde melodien
http://www.twitter.com/mettewill
Godt og omfattende indlæg – Twitter er uden tvivl et fantastisk værktøj. Og det bliver kun bedre på iphone – tweetie og twittertrend fungerer glimrende som du selv skriver det.
Jeg må ha’ mig den iPhone
Jeg bruger iøvrigt TweetDeck til PC – http://www.tweetdeck.com/beta – til Twitter. Det gør dele meget nemmere og mere overskueligt.
… og TweetDeck er cross platform, fordi det er Adobe Air. Og derfor fungerer det også på den eneste rigtige computerplatform: Mac OS X.
På iPhone er jeg blevet rigtig gode venner med TwitterFon. Gratis og hurtig app.
Og ja, Twitter er forrygende! Hvor Facebook har udviklet sig igennem de sidste 2-3 år fra at være genialt til brugbart og nu primært en modtager af hvid støj, så har Twitter været tro mod deres oprindelige koncept. Derudover er det rart, at de ikke opererer med vennebegrebet, men followers. Det går det hele langt mere afslappet.
Forleden slettede jeg mere end halvdelen af mine Facebook-venner for at eliminere noget af den hvide støj. Det har resulteret i småsure beskeder a la “nå, så er jeg ikke go’ nok eller hva’?”. Twitter er meget tættere på meningen.
Men! Lad os få nogle flere niche social media og flere social shopping oplevelser.
Det har vi alle brug for.
Her er et godt niche community til dig, Hans (og I andre!): Børn i byen – se http://www.bornibyen.dk. Jeg er specielt imponeret over, at det er lykkedes at finansiere med brugerbetaling (medlemskab af klub), og at Camilla i dag både har medarbejdere og selv kan beskæftige sig med sit site full-time og leve af det! Jubii, lad os få flere af den slags cases frem i lyset
http://twittercounter.com/ – smart sted hvor man kan holde øje med sin egen progression inden for Twitter – mængdemæssigt. Og så kan man, hvis nu man skulle være bare en lille smule forfængelig om sagen eller almindeligt interesseret i statistik, let og elegant måle sig op imod andre twitterbrugere. Fx kan jeg se, at du har overhalet mig indenom Mette. Big time
Hej Ida!
Interessant – det website kendte jeg ikke. Jeg twitter med en håndfuld hyper-aktive Twitter-brugere, men ellers er de ret tilbagelænede (foreløbig), så jeg bliver ikke overbelastet.
Jeg tror da nok, at det er vigtigt, man har en Twitter-strategi, hvor man aktivt vælger både TIL og FRA. Ellers kan man da få stress af det
Heldigvis er Twitter jo asynkron, så man behøver ikke at følge alle, der følger en selv – eller omvendt. Til forskel fra facebook, hvor jeg kan føle mig helt desperat ind imellem
Hans, jeg har ikke engang så meget mod “vennebegrebet” på facebook. Men “fans” – det lyder godt nok stygt og selvhøjtideligt i mine ører! Det slipper vi så også for på Twitter.
Det helt SPÆNDENDE er vel: Hvad pokker skal Twitter leve af? Der er hverken reklamer eller brugerbetaling. Ingen bæredygtig forretningsmodel – eller hvad?
Det skal da også lige nævnes, at man ikke behøver en iPhone for at bruge Twitter på farten. Man kan opdatere via SMS hvis man tilmelder sin almindelige mobiltelefon. Det virker ganske glimrende, for os med andre telefoner
Jeg kan anbefale programmet Gravity til S60-mobiltelefoner (ofte de dyrere Nokia-modeller som N95, N79, N85, E71, E65 osv.). Det fungerer afsindig godt – ingen grund til at savne en iPhone.
Schh … Jan og David. I snakker alt for højt og offentligt. Min chef har lige foræret mig sin iPhone efter mit indlæg her på bloggen – af bar’ medfølelse
Det skal nu blive spændende at udforske …
Så kan han jo passende købe sig en S60-baseret telefon.
Super godt indlæg! Altid spændende når der er gode tips at hente til sociale medier!
Rigtig god post
http://twitter.com/tommyarildslund
Tak for kommentaren, Tommy – jeg pønser på en post om synkronisering af social media kontakter. Stay tuned
Særdeles informativt og lige til at følge
Det lyder særdeles spændende!
Det er ihvertfald noget som jeg med stor interesse ville læse mere om, for det er vel pt. en form for barriere imellem de forskellige medier at man ikke kan synkronisere sine kontakter effektivt!
Jeg vil se frem til den post, så holder øje på Twitter om den skulle dukke op engang
Super indlæg. Selv bruger/tester jeg både TweetDeck og Seesmic Desktop for tiden for at finde den browser jeg bedst kan lidt.
Pt. hælder jeg mest til TweetDeck.
http://twitter.com/henningnielsen
Hej Mette.
Super indlæg, lige hvad jeg havde brug for, for at hale lidt argumenter hjem til min eksamen på mandag!
En anden smart ting er Twitterrific, der giver dig mulighed for hurtigt at se opdateringer hos dine followers og giver dig mulighed for at opdatere selv, uden at logge ind på Twitter.
http://twitter.com/camillakruse
Jeg kan også følges på Twitter:
http://www.twitter.com/mortenlarsen
Jamen jeg vil da også melde mig i gruppen af folk der twitter om markedsføring
/ Emil
http://twitter.com/emilblucher
Godt indlæg Mette!
Jeg må indrømme, at jeg har haft svært ved at se nytten af Twitter, men med bla. dit indlæg står det nu klart, at nu må jeg se at komme i gang.
Jah, gør endelig det. Og jeg må virkelig se at få opdateret på den her blog
Som det nyeste er det i de seneste to uger lykkedes mig at finde to nye undervisere til IBC, hvor kontakten er skabt på Twitter!
[...] 5 tips til succes med Twitter [...]
Hej Mette,
Fin blog og spændende artikel med et godt emne. jeg må blankt erkende at twitter aldrig har fanget mig på samme måde som Facebook men derfor har jeg stadigvæk stor interesse i marketing på nettet, så har du andre guldkorn man kan lærer fra følger vi gerne med. Tak.
@Børnefødselsdag – jeg må jo sande, at Twitter ikke rigtigt har slået an i Danmark – sådan i det store perspektiv i hvert fald. Inden for web, IT, journalistik og kommunikation er der meget at hente, synes jeg.
Godt indlæg Mette !! Og virkelig gode tips.
Jeg er dog ikke kommet med på bølgen endnu, meeen mon ikke snart det er på tide
Hej Mette
Tak for en god artikel.
Jeg er ny på Twitter og har meget at lære.
Twitter er så enkel og simpel, så man tror det er løgn, og kommer man til at gøre det for kompliceret, går det og´ofte galt.
Jeg har søgt efter andre twittere for at opbygge et netværk for nybegyndere her i Sønderjylland, for at hjælpe hinanden, men har ikke fået respons.
Mange venlige hilsener
Povl Clement
Hej Mette og Andre,
Spændende blog og interessant info. Jeg har et spørgsmål som jeg håber nogen kan hjælpe med selvom jeg godt kan se det er noget tid siden der sidst har været aktivitet.
Jeg søger et værktøj der kan gøre opdatering af min hjemmeside inkl. sociale medier nemmere, så jeg kan poste et og samme sted og komme ud på alle platforme, er der nogen der kender et godt svar?
Jeg har følgende der skal kobles sammen, hvis muligt:
http://www.copenhagenbarefoot.dk
http://www.facebook.com/CopenhagenBarefoot
http://twitter.com/#!/cphbarefoot
Håber der er hjælp at finde!
Hej Barfoedsløb.
Der findes masser af muligheder for lige præcis det.
Personligt har jeg erfaringer med Tweetdeck (gratis) som kan findes på http://www.tweetdeck.com men jeg har igennem de seneste par måneder brugt Hootsuite http://www.hootsuite.com som jeg synes fungerer rigtig godt. Der har du bl.a. også mulighed for at time dine opdateringer. Og timing af opdateringer på Twitter og Facebook Sider er alfa og omega.
Dog vil jeg lige rejse et flag: Generelt anbefaler jeg ikke at man “masseopdaterer” på flere platforme på en gang. Det er der en lang række argumenter imod. Nogle af de vigtigste er:
- Der er forskellige tone of voice på de forskellige platforme
- Der er stor teknisk forskel på Twitter/LinkedIn og Facebook. Man kan med stor fordel vedhæfte et billede på Facebook bl.a. for at ens opdatering skal eyecatche.
- Man skal alligevel forbi de forskellige platforme for at deltage i debatten og svare på spørgsmål.
Håber det var svar nok.
Ellers spørger du bare igen.
[...] Få succes med Twitter [...]